Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?
Vi har haft oplæg af Trine Kjær Krogh på et personalemøde, med fokus på sprog og læringsmiljøer. Dette har skærpet vores fokus på de voksnes deltagelse i leg, samt dialoger om, hvordan det pædagogiske personale skal deltage, for at børnene profeterer mest muligt af det.
0-2 år:
Megen af den sproglige fokus foregår i hverdagens rutiner, i de nære relationer og gennem alle
aktiviteter i løbet af dagen. Sproget er i fokus i hverdagssamtaler, sange, sanglege, teater, historier, dialogisk læsning og rim og remser.
Vi er ved at indarbejde Sprogtrappen i vuggestuen, til hjælp til yderligere fokusering på børnenes nærmeste udviklingszone, hvorfra aktiviteterne så kan tilrettelægges.
Tidlig literacy er en del af hverdagssamtalerne, hvor det er naturligt at tale om tælle og udtale bogstavers lyde.
3-6 år:
Også i børnehaverne er der fokus på hverdagssamtaler, og de voksnes deltagelse i leg, som en hjælp til udvidelse af leg, samt guidning til de børn der har brug for hjælp til deltagelsesmuligheder. Her anvendes også digitale medier, til udvidelse af leg, ordforråd og viden om forskellige emner der dukker op.
Der anvendes dialogisk læsning, teater, samtaler, sange, sanglege, rim og remser, og en udvidelse af forståelse af kommunikation, som også en kropslig forståelse. F.eks. Afkodning af kommunikationsstrategier, og sætter ord på disse overfor andre børn.
Tidlig literacy er en del af hverdagssamtalerne, hvor det er naturligt at tale om tælle og udtale bogstavers lyde.
I 2021 starter vi op med Sprog vurdering 3-6 år i Hjernen og hjertet, til en præcisering af vores indsatser omkring børnene sproglige- og kommunikative kompetencer.