På vej i skole

Overgangen til skole

I Hvidovre kommune stopper de kommende skolebørn, sidste hverdag i april måned. De skolebørn, der starter på en privat skole stopper i slutningen af juli.

Procedure for overgangen mellem daginstitution og skole

  • Vi vurderer de kommende skolebørn henover foråret, og inddrager forældrene.
  • Vi indkalder forældre til skolestartmøde i oktober/november
  • Overleveringsmøder med de respektive skoler sker i marts måned. Herefter aftaler børnehaven at besøge de fritidshjem og evt. skoler, som børnene skal gå på.
  • Hvis der er særlige indsatser som institutionen arbejdet med, så videregives dette arbejde via samtykke med forældrene, så vi sikre, at barnets overgang bliver god og fortsat er udviklende.

Storegrupper

I Børnehuset Cirklen har vi, i hver børnehave afdeling, en storegruppe som starter i september måned. Storegruppen er dannet ud fra vores pædagogiske overvejelser om overgangen fra børnehave til skole. Da der er kommet flere skærpede krav om børnehavens rolle, samt det enkelte barns kompetencer, vil vi gerne støtte bedst muligt op om denne proces.

Det handler for os om, at give alle børn de samme forudsætninger for det næste store skift i deres udvikling. Vi sætter os derfor nogle overordnede mål for arbejdet med storgruppen, men også for hvert emne som vi vælger at fordybe os i.

De sidste år har vi skabt en tradition, hvor de to storegrupper er sammen på en koloni med to overnatninger. Det samler de to storegrupper og giver mulighed for at skabe venskaber på tværs af de to afdelinger.