Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

 

Den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan skal give rum for alle børns leg, læring og udvikling

Læs om den styrkede læreplan

Om arbejdet med de 6 temaer og 12 mål

Den styrkede pædagogiske læreplan er en del af Dagtilbudsloven, som skal sikre, at der
arbejdes med fokus på børns udvikling, trivsel og læring. Læreplanen indeholder mål for børns
udvikling og læring i alderen 0-2 år og 3 år til skolestart, og skal sikre, at alle børn stimuleres
inden for seks fastsatte læreplanstemaer. Som minimum skal læreplanerne evalueres hvert
andet år, og er samtidig er refleksionsredskab der anvendes til løbende refleksion over vores
pædagogiske praksis. I Cirklen har vi valgt at skabe en rød tråd gennem huset, ved at lave
Fælles-temaer. Til forældre i Cirklen ligges løbende dokumentation og beskrivelse af
læreplansarbejdet i AULA.
Fællestemaerne på tværs i Cirklen i 2021 er:
- Januar / februar: leg
- Marts / april: leg med de voksnes deltagelse
I både hverdagsrutiner, og planlagte aktiviteter indgår De seks læreplanstemaer. Løbende
evaluerer vi praksis, så vi ved, vi kommer omkring alle seks læreplanstemaer.

Alsidig personlig udvikling

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Dette beskrives gennem eksempler:

0-2 år: Her arbejder vi med selvhjulpenhed i forskellige kontekster. Det gør vi ved måltidet, i garderoben,
ved bleskiftning, hvor der i hverdagsrutinerne opstår masser af læringssituationer. Barnet oplever bl.a. at
mestre selv, skaber erfaringer omkring sig selv, og de spejler sig i hinanden.

3-6 år: Vi har udvalgt fællestemaer på tværs gennem vores store hus, for at skabe en rød tråd og genkendelighed for
forældrene. Fællestemaerne løber over to mdr., men hvad stuerne vælger at putte ind under de forskellige temaer, er der
frit råderum for. Et eksempel er Pingvinstuen der under temaet ”Eventyr”, har fortalt og læst eventyr. Børnene har
herefter tegnet en stor fælles tegning, som er hængt op, og hvor børnene hver især skulle præsentere hvad de har tegnet.
Et andet eksempel er en teaterforestilling over et eventyr, som fremvises for de andre børn og forældrene.

Social udvikling

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

I Børnehuset Cirklen arbejder vi med inklusion som grundlæggende fundament. Det betyder at vi ved at alle
er forskellige, hvilket vi ser som en ressource. Det betyder at vi møder det enkelte barn hvor det er, og
opmuntrer gennem leg og guidning af barnet, til dets næste område for udvikling. Samtidig arbejder vi
konstant med relationer, og disses betydning for den enkelte og for fællesskabet.

0-2 år: Det pædagogiske personale tilrettelægger leg og aktiviteter i mindre grupper, i læringsmiljøer der
tilrettes og indrettes det, børnene har behov for, netop for at skabe den bedste leg, udvikling og læring. I
vuggestuen handler læringsmiljøerne meget om at skabe muligheder for tryghed og nærvær, hvilket har de
bedste betingelser i mindre grupper. Derudover bruges forskellige arenaer, som f.eks. gangarealet, stuen,
legepladsen, nærmiljøet og vores sal, til at skabe legende læringsrum for børnene i denne aldersgruppe.

3-6 år: Et eksempel fra Boblen, hvor der er arbejdet med social udvikling, gennem fokus på venskaber og

relationer på tværs af stuerne. Her var fokus på uderummet, og hvordan de voksne organiserede sig, så de
skabte læringsmiljøer, hvor børnene fik øje på hinanden på tværs, og fik mulighed for at skabe lege på tværs
af stuerne i afdelingen. Et andet eksempel er fra Bjørnestuen, hvor der løbende er samtaler om, hvad
venskaber er og betyder. Derved er oparbejdet en kultur på stuen, hvor børnene tager hensyn til hinanden,
hjælper og leger på tværs af alder. Når nye børn starter på stuen, ”indlemmes” de nye børn i denne kultur om,
hvordan venskaber og sociale relationer forstås på denne stue. (Se vedlagte om Bjørnestuens aktiviteter, som
et eksempel på hvordan de på stuerne kommer bredt omkring flere læreplanstemaer gennem deres aktiviteter på stuen).

Kommunikation og sprog

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Vi har haft oplæg af Trine Kjær Krogh på et personalemøde, med fokus på sprog og læringsmiljøer. Dette
har skærpet vores fokus på de voksnes deltagelse i leg, samt dialoger om, hvordan det pædagogiske
personale skal deltage, for at børnene profeterer mest muligt af det.

0-2 år: Megen af den sproglige fokus foregår i hverdagens rutiner, i de nære relationer og gennem alle
aktiviteter i løbet af dagen. Sproget er i fokus i hverdagssamtaler, sange, sanglege, teater, historier, dialogisk
læsning og rim og remser.

Vi er ved at indarbejde Sprogtrappen, til hjælp til yderligere fokusering på børnenes nærmeste
udviklingszone, hvorfra aktiviteterne så kan tilrettelægges. Tidlig literacy er en del af hverdagssamtalerne,
hvor det er naturligt at tale om tælle og udtale bogstavers lyde.

3-6 år: Også i børnehaverne er der fokus på hverdagssamtaler, og de voksnes deltagelse i leg, som en hjælp
til udvidelse af leg, samt guidning til de børn der har brug for hjælp til deltagelsesmuligheder. Her anvendes
også digitale medier, til udvidelse af leg, ordforråd og viden om forskellige emner der dukker op. Der
anvendes dialogisk læsning, teater, samtaler, sange, sanglege, rim og remser, og en udvidelse af forståelse af
kommunikation, som også en kropslig forståelse. F.eks. Afkodning af kommunikationsstrategier, og sætter
ord på disse overfor andre børn. Tidlig literacy er en del af hverdagssamtalerne, hvor det er naturligt at tale
om tælle og udtale bogstavers lyde. I 2021 starter vi op med Sprog vurdering 3-6 år i Hjernen og hjertet, til en
præcisering af vores indsatser omkring børnene sproglige- og kommunikative kompetencer.

Krop, sanser og bevægelse

0-2 år: Her arbejder vi med sanse-motorik, sanseintegration gennem oplevelser med f.eks. baljer med halm,
havregryn, sten, dufte. Laver modellervoks, leg i sand og vand. Der laves yoga på stuerne, samt vi bruger de
grønne områder i nærområdet til løb og sanseoplevelser.

Vi har opmærksomhed på sanseintegration, koblet med sproglig udvikling og oplevelser af, at forstå sig selv.
Aktiviteterne kan være at trille, gynge, krybe kravle i lege og på motorikbaner, - både inde og ude. Vi har
opmærksomhed på at en sproglig barriere kan komme til udtryk som kropslig uro, hvorfor vi arbejder med
krop og sprog sammen.

3-6 år: I børnehaverne bruges krop og sanser også i de fleste af hverdagens aktiviteter. Det sker gennem leg

ude og inde, samt i mange at de strukturerede aktiviteter. Eksempler på aktiviteter er et Hockey forløb,
motorikbaner i salen / fællesrum, leg på legepladserne, ture til stadion med løb, eller til legepladser i
lokalområdet med klatrestativer, svævebaner og balanceudfordringer. Pingvinstuen har afholdt afslapning
efter ude leg, flere laver yoga på tværs af stuer, samt bruger legepladserne til cykling, balance, træ-klatring,
sandleg osv.

Science inddrages gennem brug af tal og bogstaver, koblet med kropslige øvelser i vores sal og fællesrum
eller ude på legepladserne.

Vi har to psykomotoriske terapeuter ansat i Cirklen, som giver sparring til personale, samt hjælper med den
psykomotoriske vinkel i forståelser af børnenes udtryk. Herudover tilkalder vi motorisk vejleder ved behov,
samt laver også sansemotoriske profiler, der hvor vi vurderer det kan understøtte vores arbejde med børnene.

Natur, udeliv og science

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur,
udeliv og science?

0-2 år: Når børnene er ude, mærker de vejr og vind, og der tales om disse fænomener. Vuggestuen tager på
cykelture i nærområdet med vores ladcykler, hvor netop de lidt længere ture i ladcykler gør, at varieret natur
opleves. Vi har indkøbt en ”børnebus” (stor klapvogn), så vi kan komme mere ud hen over vinteren. Vi
finder dyr ude, samt nogle stuer har fisk, snegle, og vandrende pinde.

3-6 år: I børnehaverne laver de bål, tager på ture, laver dyrefælder, ormegård, samt en udendørs ovn, hvor de
bager med varme fra solens stråler. De bruger science-kasser, tæller og taler om bogstavers lyde (fonologi).
På Zebrastuen har de f.eks. lavet og talt om planeter, og mange går på opdagelser efter dyr / insekter, som de
indsamler og finder viden om, bl.a. gennem brug af IPad.

Også i børnehaven har enkelte stuer fisk, skildpadde og vandrende pinde.

Kultur. Æstetik og fællesskab

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og
fællesskab?

Vi har haft Fællestemaer omkring Familie og Jorden rundt gennem hele huset, hvor stuerne er kommet bredt omkring
temaerne. Forskellighed er et generelt tema i hele huset, hvor vi taler om, at vi er forskellige og kan have forskellige
behov. Det knytter sig til vores grundlæggende fundament af inklusion.

I forhold til æstetik har alle stuer arbejdet med læringsmiljøerne på et personalemøde, hvor personalet også
skulle inddrage børneperspektiver på deres valg af læringsmiljøerne.

0-2 år: Der foregår mange kreative aktiviteter, både inde og ude. Børnene præsenteres for mange
forskelligartede materiale i kreative processer, hvor der både males, klippes, klistres, anvendes
genbrugsmaterialer, samt naturmaterialer.
Haletudsestuen har f.eks. besøgt hinandens huse / opgange, og taler om typer af steder at bo, hvordan man
bor, om hvordan ens familie er og ser ud.

3-6 år: Der er konstante samtaler med børnene om, hvordan man forholder sig til hinanden, den
forskellighed de oplever mellem sig og os, hvor det tales frem som en kvalitet. Vi lytter til børnene om deres
oplevelser af æstetikken og børnemiljøer, bl.a. ved brug af vores børnebestyrelse og børnemiljøvurderinger.

Også i børnehaverne arbejder de med besøg af hinandens hjem, med samtaler om hvordan man bor,
prioriteter i egen og andres familier. Vi har dukker med forskellig hudfarve som bruges i leg. Nogle stuer
kører forløb, hvor de f.eks. hører musik fra forskellige lande eller, i samarbejde med køkkenet, smager på
mad fra forskellige egne eller lande.

Også i børnehaverne foregår forskellige kreative aktiviteter med mangeartede materialer.

LÆS OGSÅ

Den styrkede pædagogiske læreplan for Børnehuset Cirklen 2021.
Den består af en central del, der er fælles for Hvidovre kommune, og en del der omhandler
Cirklen.