Pædagogisk læreplan

Den pædagogiske læreplan skal give rum for alle børns leg, læring og udvikling

De pædagogiske læreplaner er en del af Dagtilbudsloven, som skal sikre, at der arbejdes med fokus på børns læring. Læreplanerne indeholder mål for børns læring i alderen 0-2 år og 3 år til skolestart, og skal sikre, at alle børn opnår kompetencer inden for seks fastsatte temaer. Læreplanerne skal desuden sikre, at personalet evaluerer og reflekterer over egen praksis. Som minimum skal læreplanerne evalueres hvert andet år.

De seks læreplanstemaer:

  • Barnets alsidige personlige udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sprog
  • Krop og bevægelse
  • Naturen og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer og værdier

I Børnehuset Cirklen arbejder vi ud fra et årshjul hvor hvert tema har en varighed af 2 måneder. Juli er det dog sommerferie tema og december er julemåned. Vi har valgt, at læreplanstemaet: "sprog" er et gennemgående tema hele året. Dels er det et politisk fokus, og det er grundlæggende vigtigt for barnet både i de tidligere år, og senere i deres kommende skole liv.