Brug af billeder

Billeder siger mere end 1000 ord

Instagram

Cirklen kommer på Instagram den 22. november 2016.

Billeder siger mere end 1000 ord og på baggrund af dette, har vi valgt at følge med strømmen - Følg os på Instagram.

Når vi udvælger billeder til Instagram, vælges situationsbilleder, som viser en aktivitet eller en situation i overordnede træk. De børn som vises på billederne, vil typisk have ryggen til, ansigtet vendt bort eller blive vist som en gruppe. Der lægges aldrig portrætbilleder af børnene på Instagram.

Hvis barnet alligevel tydeligt kan genkendes på et billede, også selvom der er tale om et situationsbillede, sørger vi for at indhente skriftligt samtykke fra forældrene til, at det konkrete billede må publiceres.

Dette samtykke går ud over den generelle fototilladelse, vi indhenter fra forældre, hvor de kan vælge at sige ja eller nej til, at billeder af deres børn må vises digitalt.

Tabulex

På vores forældreintra Tabulex vil I også kunne finde billeder fra vores dagligdag, her lægger stuerne billeder op løbende.
(Tabulex app'en har en meget begrænset funktion, vi anbefaler derfor, at I logger på Tabulex via en internet browser.)

"Det digitale billede" er også at finde på vores fotoskærme, der hænger ved døren ud for hver enkelt stue i hele huset.