Nye børn

Sådan giver vi sammen jeres barn en god opstart

Før jeres barn starter hos os, bliver I inviteret til en introduktionsamtale. Dette er en samtale mellem jer forældre og personalet fra den stue jeres barn starter på. Her afstemmer forventningerne omkring hvad vi forventer af jer og hvad I kan forvente af os. Her hører vi også om jeres barns liv og udvikling frem til start i institutionen, så vi bedst muligt kan varetage jeres barns udvikling og trivsel fremadrettet.

Vi vil, ved samtalen også tale om indkøringen af jeres barn, dette er som oftest planlagt ud fra jeres barns tarv.

Et eksempel på indkøring

I kommer den første dag og bliver med jeres barn en times tid, dette gør I også på anden dagen, måske er jeres barn allerede nu klar til, at I forlader stuen 10-15 min. Vi vil på anden dagen aftale hvordan resten af ugen (indkøringen) vil komme til at foregå.

Vi anbefaler, at I som forældre har tid til indkøring, især den første uge, og at I den følgende uge har mulighed for at give jeres barn nogle kortere dage. Overgangen fra hjem til vuggestue kan godt være udmattende.