Forældresamarbejde

Sådan samarbejder vi om jeres barns trivsel og dagligdagen hos os

Forældresamarbejdet

Samarbejdet mellem forældre og personale har først og fremmest til formål, at fremme børnenes trivsel og udvikling, men også, at give jer forældre indflydelse på børnenes liv i institutionen.

Gensidig respekt og tillid er grundlæggende for et positivt samarbejde. For at fremme dette, er det afgørende med en god dialog. Herigennem får I forældre og personalet et bedre indblik i, samt forståelse af barnets forskellige verdener. 

I den daglige praksis betyder det bl.a.

At forældre og personale er i daglig dialog med hinanden. Hver stue har en kommunikations-bog eller tavle, hvor vi dokumenterer i forhold til aktiviteter og andre hverdagssituationer. Ligeledes er der digitale fotorammer, hvor I kan se billeder fra hverdagen. Derudover har alle tre afdelinger en informationstavle, hvor der hænger ugeplaner, nyhedsbreve og andet info fra huset. I løbet af året, afholdes der arrangementer, af både faglig, social og festlig karakter.

Tabulex

Tabulex er det forældreintra, hvor I modtager nyhedsbreve, information, ferie tilmelding m.v. det meste information foregår elektronisk via Tabulex.

Forældresamtaler

Når jeres barn har fået en plads i Børnehuset Cirklen inviteres I til en introduktionssamtale. I modtager en mail med et telefon nummer til den pågældende stue, som I kan kontakte og aftale en dato for et første møde. Her taler vi om opstart og gensidige forventninger.
Desuden tilbydes I en samtale, indenfor det første halve år. Herefter kan I forvente et tilbud om en årlig forældresamtale efter behov. Derudover har I altid mulighed for at bede om en samtale.

Tværfaglige samarbejdspartnere

Vi har et tæt samarbejde med PPR, som er kommunen pædagogiske psykologiske rådgivning. Ca. en gang pr. mdr. har vi et tværfagligt netværksmøde med institutionens tilknyttede psykolog, logopæd (talepædagog), familierådgiver og sundhedsplejen. Det kan være rådgivende møder, hvor personalet får sparring og vejledning.

Der er ligeledes mulighed for, at I som forældre kan tale med vores samarbejdspartnere og få råd og vejledning, hvis I oplever situationer, som I gerne vil have gode råd eller hjælp til. Vi hjælper meget gerne med at formidle kontakten.